18. februar 2015

Konfettiquilt 2

Hvor er det dejligt, når det tingene bare lykkes.

Det er ikke noget stort tæppe, men kan bruges som et "knæ-tæppe" i sofaen eller lænestolen
 eller måske et hygge-legetæppe til børn.

og bagsiden er også syet af rester

Super tyk og blød blå fleece - kan du genkende den, Kirsten?
Jeg fik brugt hele stykket, som du gav mig ;-)
Dejligt med farver som liver op på en trist og grå dag med småregn.
Kh Lisbeth

14. februar 2015

Restequilt og slippe kontrollen næsten

Jeg er blevet givet en pose stofrester, og det er så spændende og udfordrende. Da de fleste rester var lange strimler, skar jeg dem op i strimler af 2" som svarer til 5 cm. Syede et mønstret strimmel sammen med en ensfarvet, og skar igen op i 2", og er nu igang med at sy dem sammen igen til en 4-blok.
Normalt er jeg en kontrolfreak, og måske derfor er det sjovt at udfordre sig selv og lære af det, og så har jeg en god følelse, når det lykkes mig at lave gode ting af "ingenting". Alle stofferne er af bomuld. Jeg må lige have syet lidt mere, så jeg kan se om mit projekt lykkes.
God weekend.
KH Lisbeth

8. februar 2015

Så kom der lige en ny udgave

Dette krammedyr er også lavet ud af rester fra skabet. Denne gang er det den ternet grønne flonel, som blev valgt til kroppen, og så ændrede den karakter og mindede mig om jætten Quark fra Valhalla, så derfor har den fået 2 tænder og underbid.
og en lille lomme bagpå
og et billede mere
Stadigvæk rester fra skabet - hvor er det dejligt, at få nogle af dem brugt - og tænk de er faktisk "gratis", da de jo forlængst er betalt og afskrevet på tidligere syede ting, som trøjer og hjemmebukser.

Jeg synes, at de er sjove at sy.
Som jeg tidligere har skrevet om i tidligere indlæg er det Lisa og Siri, som var inspirationskilde til min udgave af krammedyr.
og jeg blev da også så glad, da jeg i dag kunne læse nyt indlæg på Lisas blog, hvor hun viser et par af mine krammedyr frem, og henviste til min blog.

God søndag
KH Lisbeth

1. februar 2015

Flere krammedyr

Så blev det 1. februar, og dagen igennem har det sneet med fin fin sne, stille vejr og temperatur lige omkring frysepunktet. Jeg har hygget mig i syværelset med en lille serieproduktion af krammedyr. 
De er bløde og herlige, synes jeg, og jeg håber, at de bliver taget vel imod.

og et foto mere. 
De er ikke så store - selve kroppen er 16 x 22 cm i klippemål.

Tak for dejlige kommentarer og mails.
God søndag aften
KH Lisbeth